Når naturen bare giver og giver...

"Jeg går lige ud med hønsespanden og henter mere brænde", siger jeg til Silja, som sidder i køkkenet, klar til at modtage undervisning i online skolen. "Okay" svarer hun og sætter sig tilrette ved bordet. Ved siden af hende stråler varmen ud fra brændeovnen og inviterer til en hyggelig formiddag i både varmens og lysets nærvær.

Jeg går udenfor og siger godmorgen til hønsene, som kommer mig løbende i møde, højlydt klukkende, fordi jeg har fløjtet den sædvanlige "så er der mad" melodi.

Jeg nyder at se deres ihærdighed og åbenlyse hakken mad i sig, uden at skade nogen andre. De er bare med det der sker.

Jeg går videre mod brændeskuret, hvor jeg bliver mødt af den kælne, tilløbende kat, som har valgt brændeskuret som sit hjem. Hun var en vildkat sidste år, fandt vej hertil og er nu helt kælen, tam og tryg - dog ikke ved vores hund som synes de skal lege "Hvem kommer først hen til træet?!" hver gang han ser hende (og dét gør Gråmis, kan jeg fortælle!).

Jeg kæler lidt med hende, giver hende mad og samler brænde i kurven og går ind med det i huset.

Silja sidder opmærksomt og lytter til hendes lærers ord, og deltager også aktivt verbalt, kan jeg høre, da jeg kommer ned fra stuen igen, hvor Ian sidder i sofaen og har "i-Pad-tid", med hans store interesse, bygge-videoer.

"Jeg går hen i plantagen og henter porrer, og så kommer jeg tilbage igen", siger jeg til dem begge, som svarer "Okay, vi ses".

Jeg går forbi vores får for at se og sige hej til dem - og se til det nye tvillingepar der blev født i forgårs. En sort og en hvid. De står ude på marken og dier hos deres mor. Det blæser en del og solen bryder frem mellem skyerne. Det er smukt. Jeg smiler og siger hej til alle de andre får, og det første sæt tvillingelam, som kom til verden lillejuleaften ude i stalden.

På min tur hen til plantagen kommer jeg også forbi vores kvæg, som er i gang med at gumle hø i sig. De står alle ved den store hø-balle og enten spiser eller gnubber sig op ad den, og får lidt nakke-hals-øre-massage. Jeg klapper Lykke på siden og aer hendes mule, da hun kommer hen og hilser på mig. Står stille og nyder deres rolige, afslappede tempo, griner lidt af kalven der er i gang med en "half-body-massage", og tydeligvis nyder det.

Går videre ind i plantagen og ser de smukke høje træer der svajer i vinden, farverne der er helt særlige i sollyset - særligt alle birketræerne er utroligt smukke i dag.

Porrerne graves op og skal bruges til oksekødssuppen i aften - med smag af og fra Kalle, vores skønne tyr som blev slagtet for nylig. Jeg savner ham meget. Hans nærvær og måde at kommunikere med mig på var helt ekstraordinært kærlig og jordforbindende!

Nu ærer jeg ham ved at forbinde mig med al den nydelse og næring hans fysiske krop har givet mig og min familie - modtager i kærlighed og respekt, og sender ham mange kærlige tanker (og stadig også tårer fra hjertet pga. savnet). Hans skind har jeg beholdt, og jeg håber at garvningen af det bliver godt, og lige som jeg ønsker det. Processen er lang og fysisk krævende, men med fokus, målrettethed og hjerteenergi ved jeg at jeg kan.

På turen hjemad møder jeg et tegn fra min hjerteven, hjorten. Mit hjerte varmes, jeg smiler og siger tak. Mærker hvordan naturen taler sit tydelige sprog; Vindens susen der blæser mine tanker fri og leder mig i retningen af ro.

Vandet i marken og på jorden som minder mig om, at mine følelser af taknemmelighed, nydelse, glæde og ro er helt naturlige, som jeg går hér.

Jorden som giver mig en stærk følelse af forbundethed, samhørighed og mening.

Rågerne cirkulerer over mig og skræpper "Det er din sandhed - det er din sandhed".

Jeg mærker glæde og nydelse - helt nede i maven - går videre mod vores hus med bevidstheden om alt jeg har modtaget i renhed, på denne smukke formiddag. Destinationen er nået: Hjem!

... Og over middag gik børnene og jeg ned til vores "sump" og granner for at lege, og ude på marken så vi endnu et moderfår, som netop havde læmmet - og søreme om ikke det var endnu et sæt tvillinger, en helt sort og en helt hvid.

På hjemvejen tjekkede vi at de var okay, og alt så fint og godt ud - og 10 minutter senere kom også regnbuen på himlen. Der er bare dage hvor naturen bliver ved og ved med at give!

For enden af regnbuen - der bor vi! :-)