Med ryggen op ad muren...

Jeg sidder her… lige hér hvor jeg tilbage i 2017 stod med ryggen op ad muren, i sollyset med en kop kaffe i hånden og forestillede mig at der lige hér skulle stå en sofa eller bænk, og jeg en dag ville sidde og skrive mine historier fra hjertet.

Det skulle være vores store, smukke, rolige orangeri en dag. Fyldt med planter, citrusfrugter, blomster og et stort bord hvor vi alle kunne sidde og nyde mad og drikke, indtage næring i nærende, rolige og nydelsesfulde omgivelser.

Jeg kunne se det – og mærke det! Det kaldte på mig, og jeg begyndte at visualisere indretningen, stemningen jeg vidste der ville være deri, og mærkede følelsen af fred indeni, hver gang jeg så mig selv stå med fingrene i jord og forspire, plante og bare være i nuet med al den naturlighed i og omkring mig.

Året efter stod orangeriet færdigt. Skabt i kærlighed og i hjertet.

Det var en drøm. Drømmen blev til virkelighed – og meget hurtigere end jeg overhovedet havde tænkt og forestillet mig. Jeg sagde mit ønske højt og udtrykte mig fra mit hellige rum; fra stilheden, freden, lyset, glæden, nydelsen, samhørigheden.

Jeg sidder her nu – lige nu. Kaffen står ved min side, og på koppen hvorpå jeg selv har designet billede og tekst ser jeg nu, at det er STILHED koppen jeg har fået i dag – serveret af min skønne mand, som også var ham der igangsatte og udførte arbejdet med orangeriet – i kærlighed og fra hjertet.

På koppen er et billede der er fyldt med gammel visdom som kom fra mit indre, da jeg sad i stilhed og nydelse og kreerede, var med min intuition og kreativitet. Glæden, nydelsen og samhørigheden. Teksten derpå kom også let og intuitivt til mig og siger: ”Jeg tillader mig selv at være med stilheden. Hver en celle i min krop fyldes op med ro, og jeg nyder det”.

Det er præcis som vores familieliv. Jeg mærkede det. Så det for mig. Lyttede til hjertet og gik med dets sandhed: fred, ro, glæde, lethed, kærlighed og samhørighed. Jeg visualiserede det egentlig ikke, jeg tog blot beslutninger fra hjertet, stolede på min visdom og indre guidance – og tog handling derfra. Og jeg udtrykte mig verbalt. Sagde min sandhed højt.

Selvom jeg mødte uforståenhed, fordømmelse, undren, spørgsmål og hård kritik, så valgte jeg at blive i mig selv. Stå stærkt i min tro, viden og visdom. Mit hjertes kærlige energi.

Jeg sidder her nu… kigger på skålen på bordet, som jeg før var ude i græsmarken og fylde op med mælkebøttehoveder. Solgule, smukke, struttende, fyldt med næring – én af naturens mange rigdomme. Symbolsk står mælkebøtten for både sorg og lidelse, men også livets glæde.

Hvorfor vælge lidelse og sorg, når vi kan vælge glæderne?

”Jeg tillader mig selv…” står der på koppen.

Præcis! Vi skal tillade os selv at byde det meningsfulde, nærende og nydelsesfulde ind i vores liv. Gå det i møde. Drømme om det. Visualisere det. Se det for os. Mærke det! Det ér der til os. Der er mere. Altid.

Jeg sidder her nu… i dette nu. Med ryggen op ad muren som holder mig i visheden om at alt er muligt. At drømme bliver til virkelighed, når vi går dem i møde og stoler på os selv, vores dømmekraft, vores intuition, vores længsler, vores hjerte. Hver en celle i min krop fyldes med ro, og jeg nyder det. Jeg sidder her...