Livskunstnere er hvad vi er...

Jeg sidder her i køkkenet, kigger på alle de små nisser og tilbehør, som vores børn lavede i sidste uge, sammen med deres mormor, og senere selv herhjemme. De står i vindueskarmen og pryder. Samtidig sidder jeg og nyder et glas gløgg. Det er d. 22. januar og al julepynt er for længst pakket ned, men børnene fik lyst til at lave nye nisser - fordi de blev inspireret af mormors kreationer, som havde ligget i gemmerne og fandt vej ud i lyset igen i sidste uge. Og gløggen, dén købte min kæreste også i sidste uge, for den var på tilbud.

Julen varer jo lige til påske, så hvorfor skulle vi ikke dykke ind i kreativiteten, nydelsen og glæden, når nu det var og er dét vi føler for?!

Ja hvorfor ikke? Fordi vi har lært noget andet. Fordi nogen i vores opvækst, omgangskreds, på arbejdspladsen eller helt andre steder og situationer har fortalt os, at det ikke er sådan vi gør. At vi ikke kan være med vores lyst hele tiden. At der er en tid til hver sin ting - og særligt når det gælder traditioner. Både i samfundet og de enkelte familier. At der er normer, pli, regler og rammer som skal overholdes.

For hvis skyld? spørger jeg.

Hvis vi tror på andre menneskers sandheder, erfaringer og meninger og overhører vores egne, så misser vi vores egen evne til at stå stærkt i vores fundament. At stå ægte og ærligt i vores hjerteenergi. Vores intuition. Vores inderste sandheder.

Var det dét vi kom for - at udleve andres forventninger, regelsæt, begrænsninger og frygt? Jeg gjorde ikke i hvert fald!

Kald det rebelsk. Kald det uvornt. Kald det anarkistisk (som bankmanden sagde til mig, da jeg for år tilbage ikke bare tog hans sandhed for gode varer, og delte mine egne med ham). Kald det hvad du vil. Jeg kalder det ægte og ærligt. Og hey, lidt rebelskhed er kun godt. Det fremkalder refleksion, indadvendt stillingstagen, nytænkning og en dybere forbindelse til os selv.

Nytænkning og samskabelse er kodeord for mig og mit liv. At tænke ud af boksen, gøre noget andet, når jeg kan se og mærke at noget uden for mig - og i mig - ikke fungerer eller virker sundt og holdbart. Gå med modet og styrken, som vi alle ejer og har, og som vi må turde gå med, hvis vi ønsker positive forandringer, og bedre måder at være i verden på. Italesætte det der ikke er bæredygtigt og sundt i længden og være modige nok til at gå med hjertet - og gerne med frygt og usikkerhed ved vores side, men ikke placeret under vores fodsåler, så det er dem der sætter vores aftryk i verden. De må gerne være der. De skal bare ikke gå forrest.

Oftest er det en beslutning der skal til. Er det altid nemt? Nej! For vores historier fra fortiden og fortællinger i hovedet elsker at komme frem fra mørket, når vi beslutter os for noget nyt. Måske endda ukendt. SÅ er egoet der med det samme, og vil for alt i verden gerne fasholde os hvor vi er. Lige nu. Ikke videre. Bliv. Stay. Sov. Gå i dvale. Godnat, blev der sagt.

Kunsten er at gå videre. Med mod, integritet, ægthed, ærlighed og visheden om, at der er mange flere (gode, sunde og nærende) grunde til at fortsætte ud af den sti der står KÆRLIGHED på, end den der står FRYGT!

Vi er alle kunstnere - livskunstnere - som skal lære at mestre både krop, sind, følelser og ånd, hånd i hånd med vores medfødte grundfølelser, på en jordklode der er den største cirkusarena vi har til rådighed.

Vi er alle klovnen, linedanseren, tryllekunstneren, jongløren, musikeren, akrobaten og sprechstallmeisteren i vores liv.

Forestil dig at sidde som publikum i et cirkus og kigge på alle dér i arenaen. Overværer du hele forestillingen i frygt bliver det svært at være i ro, glæde, nydelse og med et positivt udsyn. Går du derimod ind med kærlige øjne, lysten til at nyde og opleve, vil du se at de alle er vigtige, værdige, gode nok og værd at give din opmærksomhed. Og at det er trygt at være med.

Uanset hvor du står i din livsoplevelse lige nu, så har du valg at tage - og du bestemmer helt selv om beslutningen skal komme fra frygt eller kærlighed.

Om du vil gå med kreativiteten, lysten, hjerteenergien.

Jeg kigger igen på nisserne i vindueskarmen.

Gløgg smager i øvrigt rigtig dejligt på sådan en kold og grå januar dag, kan jeg fortælle...