Intime relationer
- Lisa Mie
- for 6 dage siden
- 3 min læsning
At være i intime relationer kan føles sårbart – uanset om det er relationer til andre eller med os selv. At være intim betyder at være med det inderste. At være med en fortroliglighed og inderlighed der giver adgang til det inderste, som er selve intimiteten.
Det inderste i os selv og andre er ikke altid kønt, let eller nemt at være med. Ofte ligger der illusioner, overbevisninger og mønstre som kan føles overvældende og uoverskuelige at være med. Eller smertefulde. Uanset om det er i forhold til os selv eller andre, så er det et livsvilkår – det er en del af vores menneskelige oplevelse, og vi hverken kan eller skal være dem foruden. De er vigtige læringer om os selv og andre, og byggesten for udvikling på vores fælles evolutionære rejse, her på Moder Jord.
Intime relationer hviler på tillid, åbenhed og indføling – empati og fortrolighed. Hvis ikke vi er fortrolige med os selv og vores inderste, så kan vi heller ikke forvente at andre skal eller kan være det. Det kræver altså åbenhed og ærlighed – at være åbne og ærlige over for os selv; hvem vi er, og hvad vi har med til os selv og verden, og hvilke oplevelser vi ønsker os i livet.
Hvis vi er kommet langt væk fra vores inderste sandhed, vores egne værdier og troen på hvem vi er i livet, så rejser vi gennem livet med et sløret blik. Vi er altså ikke intime med os selv. Måske fordi vi har smertefulde oplevelser med os i bagagen, adopteret andres holdninger, meninger og værdier. Måske fordi vi troede mere på andre end os selv. Måske fordi vi blot prøvede at passe ind. Tilpasse os for at blive accepteret og være en del af flokken. Måske fordi vi har en masse kodninger, blokeringer og modstand på at leve, fremfor at overleve.
Intime relationer er relationer i alle livets facetter. Om det er i familieforhold, parforhold, arbejde og karriere, venskaber, penge mm. Og det handler altid om os selv.
Hvordan har vi det med os selv?
Udlever vi vores sande værdier?
Viser vi verden hvem vi virkelig er?
Står vi op for os selv og udtrykker os ærligt og ægte – både verbalt og i handlinger?
Bruger vi vores medfødte kreativitet og nysgerrighed til at udforske livet og tilføre vores egen udvikling mening og substans, eller går vi blot i andres fodspor og lever et allerede levet liv, i stedet for at sætte vores egne unikke fodspor?
Stiller vi os selv de vigtige spørgsmål i en intim relation til os selv – ud fra åbenhed og tillid til at vi godt selv kender svarene?
Er vi fortrolige med os selv og stoler på at vi er gode nok, og i stand til at bruge vores dømmekraft – og se os selv fra et kærligt perspektiv og uden fordømmelse?
Når vi ønsker at noget nyt skal ske, og vi har drømme der ligger og venter på at vi imødekommer dem, så vi kan udleve, opleve og modtage hvem vi er i dén eller de relationer, så må vi først ære relationen til os selv. Til ønskerne. Til drømmene. Byde dem velkommen. Minde os selv om at intime relationer ikke er farlige, uanset tidligere oplevelser, mønstre eller overbevisninger. Justeringen foregår inden i os selv – og den starter med at vi tør være sårbare med os selv, og gå helt derind i det hellige rum, hvor kun vi selv kender sandheden.
Måske føler vi at vi kan helt selv, måske ikke. Måske higede vi efter forståelse, opbakning og anerkendelse fra vores nærmeste relationer, uden at få den. Det handler ikke om vores relation, men om os selv og vores indre, sårede barn – om vi kan lide det eller ej.
Vi kan søge støtte og guidance til at nå ind i den intime relation med os selv – og det er hverken synd eller skam at gøre dét.
At tilvælge os selv er modigt, sårbart og ægte. Og så kan vi jo vælge en tryg og måske endda intim relation til at åbne os op i, ud fra vores voksne jeg, og vores højere selv - og dermed nære, forløse og transformere nogle af de frustrationer og oplevelser vores sårede barn har båret rundt på.
Vores intime relation med os selv leder os også i retning af dybden af vores væren - vores indre skattekiste der er fyldt med guld og ædelstene. Vigtige, smukke, lysende og nærende - for både os selv og andre. Det er vigtigt at minde os selv om. Og hey, vi er aldrig alene.
Det guddommelige står altid klar - det er aldrig for sent, det er just IN TIME! ;-)

Comments