En hjemmeskole mors tanker og oplevelser...

Jeg har lyst til at dele mine holdninger omkring dét at nogle mennesker stadig er meget fastlåste i tanker og meninger omkring hjemmeskolebørn og familier. At alle skæres over én kam, og bliver puttet i en boks, hvorpå der står "Isolation" og "Asocial". Det bygger på ren og skær uvidenhed - og forskning fra andre lande (mest USA og England), som intet har med de danske forhold at gøre. Ofte sættes det op mod folkeskolen, som værende en intern kamp om hvad der er bedst. Det er skørt, for det handler jo slet ikke om skoleformen, men om børnenes bedste.

Det giver ikke mening at debattere om "den naturlige interaktion med jævnaldrende i forskellige sociale sammenhænge.....". Det har aldrig været naturligt at gå i skole og modtage dét som andre har bestemt er det rigtige for én, men sammensat og styret (uanset om det var meningsfyldt, kærligt eller rummeligt) og det er bl.a. dét vi oplever børn og unge reagere kraftigt på og opponere i mod.

Ingen er sat i verden for at udleve sit liv for andres skyld. Hverken daginstitutionernes, uddannelsessystemernes eller arbejdsmarkedets. Vi er frie til at vælge dét der er bedst for den enkelte - og sundeste på både kort og lang sigt (selvom nogle artikler fra udlandet siger noget andet) og jeg kan da godt komme med lidt breaking news, hvis ikke det allerede ér nået ud:

Vi er i en ny tid, der kræver nye og mere kærlige tilgange til vores børn, unge og familier, for at skabe nye og bedre verdener - og fordi nogen ikke forstår os der er med til at gå forrest, betyder det ikke at børn og unge er i isolation, mangler sociale kompetencer, fællesskaber, viden, ideer, værdier eller er syge - eller fejler noget overhovedet.

Mulighederne for at indhente viden, opleve verden og udleve sig selv er helt anderledes i dag, end da vi forældre selv var børn - vi har alle muligheder for at udforske, opleve og søge udfordringer der er tilpasset den enkeltes behov og interesser i dag - når vi vil, og hvor vi vil.

Når den indre styrede motivation er i spil, glæden og nysgerrigheden stor, fundamentet trygt og stabilt er der ingen grænser for, hvor videbegærlige og læringssøgende børn og unge er.

De trives faktisk netop fordi de ikke presses ind i rammer, som de hverken kan eller skal tvinges ind i, eller måske ikke kan overskue at være en del af - så betingelserne for bedst mulig læring og indgåelse i respektfulde og meningsfyldte fællesskaber er tilstede.

Det hedder barnets tarv, barnets trivsel og familiernes ve og vel - og guderne skal vide at vi er mange familier der sparer samfundet for mange penge, fordi vi tager det fulde ansvar for vores børn - på alle planer!

I en debat jeg deltog i for nylig konstaterede trådstarter bl.a. følgende:

"At demokratisere hjemmeskoler er ikke løsningen. Børnene har brug for fællesskaber og struktur for at udvikle sig til stærke individer og ansvarlige borgere."

Citat slut.

Børn ER stærke individer - og ikke født for at være samfundets små modellervoks klumper, som kan, skal eller bør modelleres ind i snævert synede kasser og rammer - og da slet ikke for at redde folkeskolerne.

Ansvarlige borgere... det starter vist med at kende sig selv rigtig godt, lære at mestre hvem og hvad vi er som mennesker, og det kan sagtens læres uden for skolernes rammer - og i familiens trygge nærvær - både hjemme og ude.

Alt er læring, så at gå i livets skole i stedet for folkeskole skal nok give dét som forskningen endnu ikke har vist:

Stærke, vidende, empatiske, næstekærlige, respektfulde, videbegærlige samfundsborgere, som har vigtige egenskaber med til samfundet og helheden.

Debattøren (trådstarter) fortsatte med konstateringen om, at det kræver en stor indsats fra forældrenes side, at være aktive i sikringen af deres børns udvikling, og at dette trods alt foregår naturligt i de danske folkeskoler.

Hvem siger at forældre ikke er aktive i at sikre deres børns udvikling? Det er meget tydeligt for mig, at debattøren ikke kender til alle de sociale fællesskaber der findes blandt hjemmeskolede børn og forældre - og derudover er der jo fritidsinteresser og foreninger der eksisterer for alle, som alle børn jo kan gå til, uanset skoleforhold.

Der er masser af muligheder, og det er mere end okay, at det tilpasses det enkelte barns behov og interesser, og ikke bygger på indoktrinering. Og at navigere i et komplekst samfund handler ikke om at have lært at tilsidesætte alle de basale behov, og være social på ydersiden, for at skulle kunne fungere ude på en arbejdsplads som voksen - som jo i bund og grund er dét børn forberedes til, lige fra dagpleje/vuggestue, børnehave, skole og uddannelse, til de skal ud og være åh så samarbejdsvillige, sociale og meget kompetente til deres arbejde. Så skidt være med det indre liv - om de trives og har det godt både mentalt, fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt.

Man skal altså være både blind og døv, hvis man kigger ud og ser sundhed og trivsel blandt børn og unge, og at sætte dét billede op som værende idealet og en målsætning for "stærke sociale færdigheder" er lidt grinagtigt, nærmest hovedrystende. Men som jeg forstod hans andre svar i tråden, så er det også dét hans bekymring egentlig går på - at folkeskolen ikke fungerer optimalt, og han gerne så ressourcestærke familier blive i folkeskoleregi og være med til at forbedre vilkårene. Det er bare ikke børnenes og forældrenes opgave. Og ingen er tvunget til at gamble med deres børns ve og vel, fordi nogen mener at folkeskolen er det eneste saliggørende.

Folkeskolen kommer ALDRIG til at kunne rumme alle børn - uanset baggrund, og tiden er til at vi gør noget andet, nyt og kærligere - for både børn, forældre og helheden.

Jeg kan fortælle at vores tilsynsførende har sagt følgende:

"Jeg har tilsyn med over 35 hjemmeunderviste børn, og I gør det alle meget forskelligt. Men dét jeg oplever alle steder, er børn i trivsel. Glade børn der ønsker at dele ud af dem selv, deres interesser og er meget engagerede. Det er meget inspirerende."

Citat slut.

- og det kræver hverken en undervisningstilgang baseret på højskoletraditioner, at være højskolelærere, professor, advokat, revisor, gymnasielærer, folkeskolelærer, speciallæge, psykolog, pædagog eller anden uddannelse at være hjemmeunderviser.

Og må jeg lige tilføje at online skole også hører ind under hjemmeundervisning.

Fra "Beskyttelse" serien. Copyright: Lisa Mie Kristiansen - Kærlighedskanalen.