Den nye tids mødre

Den nye tids mødre vækkes af deres børn, via følelser og dybe indsigter. Mødrene MÆRKER deres børn, mere end de SER dem.

De MÆRKER deres behov, udfordringer, ubalancer og kan ofte være i en indre konflikt, hvis de ikke stoler 100 % på deres intuition og hjerte, men lytter mere til omverdenen. De kan kigge ud, se og lytte mere til andre menneskers holdninger og meninger, og handler derfor ikke på deres egen sandhed, på det de godt véd er det rette at gøre; At gå hjertevejen.

Det har absolut INTET at gøre med at navlestrengen ikke er klippet eller at være en såkaldt curlingmor, der fjerner alle forhindringer for sit barn/sine børn. Det er ren intuition, indre viden og visdom, som kun en mor kan mærke det. Det udspringer af dyb kærlighed, forståelse, vished, loyalitet og respekt.

Ofte prøver hun at forklare og forsvare sit barn i håbet og ønsket om, at andre vil opleve hendes barn/børn som hun selv mærker det. Det KAN andre ikke! Hun må derfor gå forrest (og ofte ensomt) med hjertet og tage de nødvendige skridt – beslutninger og ændringer der skal til, for at hendes barn/børn lever et ægte og meningsfyldt liv. Et liv hvor barnets reelle behov er i front, og hvor det støttes og guides dagligt i at udleve sin egen sandhed og mestre at stå stærkt i sig selv, med alt hvad han/hun er. Det kræver at mor går forrest og viser vejen, er ligeglad med andre menneskers meninger og holdninger og lytter til sig selv. Går nye og anderledes veje. Og det gør hun, når hun er én af den nye tids mødre!

NOGLE fædre mærker også deres barn og dets behov, og ønsker også fra hjertet af der ændres på noget (hvis der er mistrivsel), men føler sig ofte også afmægtige og handlingslammede, da de ikke kan se en løsning på udfordringerne. Det er ofte mor der mærker først (hvilket jo er helt naturligt); nødvendigheden af justeringer, nye måder at leve på for, at udleve et mere harmonisk og roligt liv kontra dét andre har vist og fortalt var den rette måde at være i livet på - eller alt det hun ser udspille sig ude i det overfladiske, som hun bare véd ikke er det rette for hendes barn/børn. Hun tør sige sin ærlige mening (eller øver sig i at gøre det) og udtrykke sin ægthed, sin autenticitet og integritet. Hun går med hjertet og modet til at gå sin helt egen, unikke vej – hjertevejen. Den der giver dyb mening for både hende selv og barnet/børnene.

Efter nogen tid (eller måske endda lynhurtigt) vil hun opleve mere ro, fred og sikkerhed i hendes valg og beslutninger, og omgivelserne vil også se de positive konsekvenser af hendes stålsatte kærlighedshandlinger. Det medfører ikke blot større fred og glæde, men også kontinuitet, forudsigelighed, nærhed og lethed. Det medfører også en dybere samhørighedsfølelse – både med sig selv og barnet/børnene/familien, da der helt naturligt kommer mere ro på hverdagslivet og en mere balanceret og harmonisk dynamik i familielivet.

Alt dét VED den nye tids mødre. De kan MÆRKE det!

Far følger ofte trop, når han oplever de positive forandringer og kan dermed også selv åbne mere op for sit eget følelsesliv, og mærker på egen krop, sind og sjæl, at dét at være med vores følelser og alt hvad vi er ikke er farligt eller svagt, men sårbart, ægte, healende og en virkelig stærk ressource som vi kan anvende konstruktivt i vores familieliv (det er aldrig målet for den nye tids mødre – at far åbner op! Det kan blot være en bonus for alle parter).

Far er måske mere løsningsorienteret end mor, som nok er mere procesorienteret. Sådan er vi jo overordnet set indrettet som mennesker, så det vil være helt naturligt, hvis det forholder sig sådan.

Konflikter og diskussioner om nødvendigheden af justeringer og ændringer som barnet/børnene har behov for, for at deres liv er glædeligt og meningsfyldt kan derfor opstå i kommunikationen og relationen mellem forældrene. Det er helt naturligt – og det ér en proces!

Det handler om tillid til hinanden. Tilliden til at det mor mærker helt intuitivt er nok. At hun har en moderlig omsorg og visdom med som gør hende i stand til at opfange og mærke noget som far ikke kan mærke, eller har lagt mærke til.

Ikke pga ufrivillighed, manglende lyst eller kærlighed, men fordi han ikke KAN mærke det på samme måde som mor.

Det er en accept som kan være svær at være med, men som er vigtig, så forældrene undgår fælden der hedder skyld og skam. Far kan blive ramt på følelsen af ikke at være god nok, eller forstår sit barn godt nok, selvom han gør alt hvad han kan og fra et sted af godhed og villighed. Og mor kan gå rundt i ked af det hed og sorg over ikke at føle sig forstået af sin partner. Kamp er derfor ikke vejen. Vi mærker og oplever forskelligt, og det er okay.

Vi kan starte med at stille os selv spørgsmål som:

Stoler vi på hinanden?

Har vi tillid til hinandens dømmekraft og villighed til at lytte, forsøge nyt og lære af dét vi igangsætter?

Er det holdbart og sundt som det er nu?

Er vi møgtrætte og udkørte fysisk, mentalt og følelsesmæssigt?

Er vores barns/børns mistrivsel så stor, at vi ikke kan se en vej frem, som er bedre og mere positiv?

Har vi mistet håbet?

Er vi i accepten af, at vi hver især har kvaliteter og ressourcer at give videre til barnet/børnene trods vores forskelligheder og måder at anskue familielivet på?

Husker vi at komme fra kærligheden i os selv og til hinanden, når vi ønsker at finjustere i familielivet – eller ryger vi i konflikt, håbløshed, skyld og skam?

Giver vi hinanden den nødvendige plads og ro til at forholde os til hvert vores indre liv?

Husker jeg altid at starte i mig selv – og ikke bebrejde min partner, at han/hun ikke kan mærke det samme som jeg?

Ovenstående er gode spørgsmål at stille sig selv, for at komme hjem i sig selv og mærke dybere efter.

Den nye tids mor kan også sagtens være solomor – enlig mor og alene forsørger. Er hun dét vil et godt, stabilt og kærligt netværk være vigtigt, så hun ikke drænes fuldstændig. At hun er opmærksom på sin egen trivsel, balance mellem arbejde og hvile og tager sine egne behov og ønsker alvorligt også.

Den nye tids mødre er nemlig virkelig gode til at mærke deres børn og deres behov/de andre i familiens behov og ønsker, og kan have vanskeligt ved at mærke sig selv sådan helt ægte. Ikke sporadisk, overfladisk eller når der lige er tid, men sådan helt dybt og være loyal overfor sig selv, sine egne behov, ønsker, længsler og personlige udvikling.

En større forståelse for sig selv, sine egne dybe behov og samtaler og indsigter omkring dette er en gave at give til sig selv, parforholdet og familielivet. Vi skal turde være med det – det hele. Åbne op for sårbarheden. Det grimme. Det triste. Det hårde. Det smukke. Det kærlige. Det dybt personlige. Mørket. Lyset.

Det er derfor den nye tids mødre ér den nye tids mødre: de leder sig selv ud fra kærlighed, og de er her for at give en arv af healing og lys videre – i en dyb, ægte kærlighedsalliance med deres nye tids børn!