top of page

At søge viden i livet

Vi kan søge viden uden for os selv og finde svar på stort set alt, og google os til en masse viden og svar.

Vi kan søge efter informationer og nyheder om alt - fx. interesser, videnskab, historie, verden, diagnoser, symptomer på smerter i krop, sind og følelser - vores menneskelige væren, men vores sjæl - vores åndelige jeg kan vi ikke google os til. Altså vores egen, inderste og dybeste viden, ønsker, drømme og behov.

Vi må søge indad og lytte til vores egen indre stemme, indre viden og visdom.

Lære os selv at kende i dybden - være nysgerrige på hvem vi er og hvordan vi er i livet; vores evner og vores bidrag til både os selv og verden. Meningen med vores væren i livet, og hvad vi hver især ønsker at opleve og udleve i mens vi er her.

Og ikke mindst hvad vi ønsker at give videre til de der kommer efter os. Hvilken verden ønsker vi at de skal opleve og leve i?!


Vi kan ikke google os til vores frie valg. Til vores mål og drømme. Det er indre viden og behov for udlevelse, der kommer fra vores sjæl; indre guidance og vejledning.

Vi kan lade os inspirere og låne udefra, men ægte og sand væren med vores autentiske jeg vil altid komme indefra.

Derfor er det vigtigt at kigge indad, søge viden og formål dybt i vores indre, og gå med nysgerrigheden på os selv, og modet til at åbne os for vores sandheder og udleve os selv derfra. Fra hjertet. Hjertet der pumper liv i os konstant, og som vi kan ære ved at svare: "Jeg lytter. Jeg mærker. Jeg lever i ærlighed!"


Vi er så meget klogere end vi tror, har fået vist og fortalt. Livskloge endda. Uanset alder. Klog på livet indefra, og endda med en medfødt nysgerrighed, drivkraft og motivation - som vi "blot" skal lære at kende og mestre. Give os selv lov til at leve og udleve.

Når vi lever i ægte overensstemmelse med vores sande natur - ægte og helt, modigt og frit, så er det vi mærker vi er i live. Sådan for alvor. Dér hvor google og andre udefrakommende vidensbaserede tjenester ikke har adgang eller kan give os svarene - det er nemlig vores helt egen vidensbank, og den er god nok!




 
 
 

Comentarios


bottom of page