

En personlig læsning kan være fysisk, hvor selve sessionen foregår hos mig i hyggelige og trygge rammer - i dét jeg kalder for mit hjerterum. Det gør jeg fordi selve rummet står mit hjerte nært, da jeg selv og min kæreste har restaureret det, og jeg har sat mit helt eget unikke præg på det - og det repræsenterer min hjerteenergi. Stemningen i rummet er tryg, hyggelig og meget uformel - faktisk meget afslappende og rolig. Krydret med ældgammel energi, magi, viden og visdom i form af møbler, billeder, gamle genstande og naturens skønhed.
En læsning tager typisk halvanden time og består af en samtale, hvor du åbner dig op for at jeg har adgang til din energi og dit hjertes sandhed - altså jeg aflæser din energi og formidler videre til dig. Jeg bruger mine medfødte evner og får eksakte budskaber fra dine Spirits og det guddommelige, som står til rådighed for at støtte dig på din livsrejse, og med fokus på lige dét du kom for. Jeg kanaliserer KUN i kærlighed og lys, så du kan trygt sætte dig i stolen og modtage i renhed, og mærke hvor støttet du faktisk er, selvom du umiddelbart ikke lige føler det.
Du bestemmer selv hvilke livsområder du vil have vi kigger på og dykker ind i. Så længe du ønsker større selvforståelse og bevidsthed, så er der altid mulighed for at lande dybe indsigter. Det er altid spændende at se, hvilke potentialer der ligger og gerne vil op til overfladen og bringes i spil. :-)
Undervejs i samtalen tager jeg noter og fremhæver dét som er vigtigst at holde fokus på, tale om og bliver mig givet undervejs, som du kan bruge efter sessionen også. Noter, sætninger, en rød tråd og guidance, som du alt sammen får af mig efter sessionen. Det er dit til evigt eje, og du skal derfor ikke sidde med fokus på at huske en masse. Det klarer jeg og Spirit for dig. ;-)
Derudover vi jeg tilføje, at jeg naturligvis har tavshedspligt, så alt der deles med mig under en session bliver mellem os og Spirit. :-)
Ved fysiske sessions får jeg ofte budskaber på forhånd, så det er ikke ualmindeligt, at jeg fx. har en bestemt blomst, en sangtekst, en fjer, et kort, en lille pose med tørrede urter, en eller flere krystaller eller andet spændende med til dig, som jeg har fået af vide vil gavne og støtte dig på din videre rejse. Det foregår helt stille og roligt, og min erfaring er at alle bliver meget glade (og ofte overraskede over hvor meningsfyldt det føles). :-)
En læsning koster 650 kr. og foregår på adressen:
Birkeshøj 5, Ulbølle
5762 Vester Skerninge
Gratis parkering lige i indkørslen. Du er på landet ;-)
Masser af frisk vand og lækker æblemost under sessionen er tilgængeligt - og der er direkte adgang til toilet fra hjerterummet, som du selvfølgelig må benytte dig af. :-)
For bestilling af personlig læsning, ring eller skriv til mig på telefon: 51726007.
Det er muligt at bestille i tidsrummene herunder:
Mandag, Tirsdag og Onsdag: Kl. 15.30-17.30 og 19.00-21.30
Torsdag: Kl. 19.00-21.30
Fredag: Kl. 15.30-17.30


